SPOR
Kapitel 1
Min Luna, min måne.
Uanset hvor mine rejser fører mig hen, hilser jeg på månen, mit vidne, mit lys, når den sene eftermiddagssol glider ind i sin aftenglød. Ser, hvordan hun løfter sit slør for at møde nattens mørke.
Min hotelbalkon vender ud mod havet, odden og fyrtårnet. Jeg kigger ud over bugten.
Månelyset strejfer vandet, oplyser de skvulpende bølgetoppe i en dans, som sløres af mine øjnes tåge.
Mit syn svækkes, hukommelsen svinder ind.
Jeg mister tid.
Jeg er Sam; Sam Hythe, 62 år og fotograf. Lægerne har fortalt mig, at jeg bliver blind om få år. Inden er det min mission at opklare, tragedien der ramte min familie, da jeg var 12 år.
Jeg ankom hertil i går. Jeg var her sidst, da jeg boede i nærheden som barn med min familie.
Jeg er her i området i nogle uger og opholder mig på et hotel i en lille ferieby ved kysten med en flad, vifteformet sandstrand klemt inde mellem to forbjerge.
Hvis jeg ikke udnytter denne sidste mulighed for at løse mysteriet omkring min familie, før jeg mister synet, frygter jeg, at jeg hverken vil finde de svar, der tidligere har undsluppet mig, eller den indre vished, jeg længes efter.